Så kom den endelig den længe ventede meddelelse. Fra på mandag er der åbnet op for udendørsidrætten igen. DEt er tiltrængt, for hvad nytter det hvis man vinder krigen, men taber freden? Forstået sådan at forsigtighedsprincippet har været fint, men hvis man ikke skal skade primært børn og unges velvære på både kort og lang sigt, så er det tiden at gøre op med forsigtigheden, ellers venter der en endnu større regning i fremtiden.

Så det er en super start, at udendørsidrætten kan komme igang, og 25 personer giver nogle fornuftige rammer, hvor man kan samles. Så kom ud og giv den gas!

Indendørsidrætterne har jo været knapt så heldige. Det er vores overbevisning,, at med de erfaringer, der er gjort fra tidligere nedlukninger, så kunne man også være kommet igang her i mange idrætsgrene, med de nødvendige restriktioner. Sådan skulle det ikke være i denne omgang.

Herfra skal der dog lyde en stor opfordring til at flytte halidrætten ud. Det kan godt være en kold fornøjelse at lave gymnastik ude i marts måned, men gå en tur og lav nogle strækøvelser. Man kan sagtens spille boldspillene ude, og man kan sagtens finde på sjove lege og aktiviteter.

Det vigtigste er at komme tilbage i fællesskabet, møde vennerne, få motion og opdage

at idræt er fuldstændig fantastisk at gå til!!

Kategorier: Nyheder