Tue Ernst Nielsen interviewes af Mikkel Leimand ved Sportslørdag. Foto: Michael Bager.

Tue Ernst Nielsen var en af de ti nominerede til titlen som Årets Sportsnavn ved Fynske Bank Sportslørdag, som løb af stablen lørdag d. 18. janaur. Han fik ikke titlen, der gik til cykelrytteren Tobias Aagaard Hansen, men til gengæld kunne han ved den efterfølgende reception på Nature Energy Park glæde sig over, at han blev tildelt et legat på 10.000 kr. fra Jørgen Autzen puljen. Tue fortalte i interviewet med aftenens konferencier Mikkel Leimand, at pengene skal bruges til deltagelse i udenlandske vandskistævner, hvor både Florida og Italien er blandt rejsemålene i 2025 for den danske og nordiske mester i trick.

Tue Ernst Nielsen i aktion. Foto ty.gunner
Kategorier: Nyheder