Washi Judo Klub er kun et par sæsoner gammel, men klubben har allerede fostret et stort talent i Silas Hundt. Den 17-årige judokæmper er flerdobbelt dansk mester og har også taget medalje ved de nordiske mesterskaber. Målet er at komme helt op i eliten, hvor drømmene hedder VM og OL, og det kræver en masse international erfaring. Fynske Idrætsforbund gav derfor en donation fra Jørgen Autzen Puljen på 10.000 kr. til hjælp til deltagelse i internationale stævner i bl.a. Sverige, Tyskland og Italien, og som et synligt bevis på donationen var idrætskonsulent Kim Nielsen forbi Washi Judo Klub’s juleafslutning med gavechekcen.

Kategorier: Nyheder