I går afviklede SAI og FI i samarbejde den første udgave af seniorernes motionsdag, som foregik hos “de grønne” (Odense KFUM) i det grønne. Tanken er, at det skal være en dag med aktiviteter for alle uanset fysiske begrænsninger. Der blev tilbudt en dejlig gåtur 2,5/5 km. i det skønne øvelsesterræn. Eller man kunne spille Krolf, Petanque eller Cross Boule. Havde man energi til det, kunne man endda nå det hele!
Desuden blev der plads til fællessang, fælles opvarmning og fælles spisning der bestod af frikadeller, nye kartofler og persillesovs. Det hele blev selvfølgelig ikke dårligere af det fantastiske sommervejr. Ældre og Handikap rådmand Søren Windell troppede op og holdt åbningstalen.
Det blev en rigtig god dag, for alle fremmødte, og arrangørerne er klar igen til næste år!
Fotos Adrian Pintea og Carsten Lausten