Til Sportslørdag 2016 lørdag d. 23. januar uddeler Fynske Idrætsforbund: Fynsk Idræts Initiativpris.
Prisen overrækkes til det store awardshow.
Igen i år er det lykkedes at finde 3 stærke nominerede, fra 3 vidt forskellige dele af det fynske idrætsliv. Fælles er, at de alle har taget nogle initiativer, i forhold til at styrke sin klub, idræt og ikke mindst noget der kommer ungdommen til gode.
De nominerede er
Odense Sportscentrum
Odense Sportscentrum har forvandlet et nedlagt butikscenter til Nordens største kampsports hus, men har også tiltrukket andre idrætsgrene. Det har været et stort arbejde, hvor man selv har været den, der skulle styre ombygningsprocessen, men det har også givet muligheden for at forme huset så optimalt som muligt. Man har indtil videre samlet 24 forskellige småklubber under samme tag. Man har en interessant forenings konstruktion der gør at der er en overordnet bestyrelse der tager sig af det administrative, således at de enkelte klubber primært skal fokusere på sin egen idræt. Unikt er det også, at den enkelte når vedkommende har betalt kontingentet, frit kan prøve de andre idrætsgrene, der er i huset. Man har også åbnet en stor fitness afdeling, der kan bruges af alle medlemmer, men også kan tiltrække nye medlemmer. Ambitionsniveauet er stort og man er slet ikke færdige med at udvikle huset. Det er også ambitionen at huset skal være rammen om mange større konkurrenceevents, man har en stor sal der giver nogle unikke muligheder for dette.
Fåborg Orienteringsklub
Fåborg orienteringsklub har markeret sig stærkt i det forgangne år. På elitesiden kom klubbens bedste eliteløbere Emma Klingenberg og Tue Lassen hjem med hhv 2 og 1 guldmedalje fra VM. Klubben gør meget for at udbrede kendskabet til orienteringsløb på skolerne i Fåborg-Midtfyn Kommune. Man har tegnet kort over Ringe og Ryslinge som en del af forbundets Find veji satsning og har tilsvarende kort i Svanninge Bakker. På arrangementsfronten var klubben sammen med andre fynske klubber arrangør af Påskeløbet med 2000 deltagere, man er en aktiv medspiller i Fåborg Outdoor Event både i styregruppen og som arrangør og man samarbejder med de andre Fynske klubber om en sprint weekend der bringer orientering ind i de fynske byer, i 2015 bragte det for første gang orienteringssporten til Ærø. Ligeledes er man en vigtig medspiller for forbundet og står hvert år som arrangør af forbundets store uddannelsesdagder holdes i Ringe.
Nyborg Sejlforening
Nyborg Sejlforening er den klub på Fyn som rykker lige nu. Nyborg har fx oprustet kraftigt på det seneste med nyt udstyr til ungdomsafdelingen. Ungdomsafdelingen er vel tre doblet i løbet af et par år. Desuden har de taget initiativ til at skaffe små klub kølbåde som egner sig til sejlads for både unge og voksne, og de er på vej med en række initiativer der retter sig imod ungdommen (15-25)= den aldersgruppe som alle idrætter har store udfordringer med. Ikke alle klubbens tiltag er foldet ud endnu, men de er rigtigt godt på vej.
Kom i Odense Idrætshal til Sportslørdag og se hvem der vinder denne og 4 andre priser herunder ikke mindst den ikoniske Årets Idrætsnavn på Fyn!
Husk der kan også stemmes til publikumsprisen (følg link her) lige nu er det en hård kamp mellem Michelle Vesterby, Emma Klingenberg og Viktor Axelsen!