Der er en vis sammenhæng mellem størrelsen af kommunale tilskud og antallet af medlemmer i idrætsforeninger, viser data fra en ny undersøgelse fra SDU. Men derfor kan man ikke sige, at foreninger kan øge medlemstallet, hvis kommunerne begynder at bygge flere anlæg. Undersøgelsen har også vist, at fynske kommuner ligner resten af landet bortset fra København, og at der ikke er væsentlig forskel på bykommuner og landkommuner.
Det nye studie fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU handler om de kommunale rammebetingelsers betydning for foreningsidræt. Grundlaget for studiet er registeroplysninger om antallet af idrætsfaciliteter i kommunerne, kommunale udgiftsposter for foreninger og antallet af medlemmer i foreningerne. Undersøgelsen har vist sammenhæng mellem større idrætsanlæg i en kommune og antallet af medlemmer i idrætsklubber, siger Karsten Elmose-Østerlund fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, som er forfatter til undersøgelsen sammen med Evald Bundgård Iversen.
– I forhold til idrætsdeltagelse er det generelt de store idrætshaller og græsbanerne, der har en positiv sammenhæng. Når man kigger på enkelte idrætsgrene, så er det for badminton store idrætshaller og for svømning er det svømmehaller osv, der betyder noget. Det er ikke så overraskende, at der også er sammenhæng på konkrete faciliteter.
Sammenhængen er stærkere for børn og unge end for voksne. Studiet har kigget på idrætsanlæg for badminton, fodbold, gymnastik, håndbold og svømning delt i kategorier ud fra størrelse.
– Det er nødt til at være større konkrete idrætsgrene, for at vi havde store nok tal til at det kunne give mening. Alle de små idrætsgrene indgår i det generelle tal for foreningsdeltagelse, men dem vi har kunnet differentiere er de mest facilitetstunge og fem af de mest populære, siger Karsten Elmose-Østerlund.
Baggrund og alder vigtigt for deltagelse i idræt
Kommunernes rammebetingelser for støtte til idræt består af indirekte tilskud til drift og vedligeholdelse, det direkte medlemstilskud og desuden at der i hele taget findes tilgængelige faciliteter. Det er i den indirekte støtte forstået som udgifter til vedligeholdelse og drift af idrætsfaciliteter, at studiet har fundet en sammenhæng.
– Det man ikke må læse ud af undersøgelsen er at sige, at hvis man bygger en ny hal, så stiger idrætsdeltagelsen i kommunen automatisk. Det vil være forkert at sige, for der er ikke noget, der tyder på det, siger Karsten Elmose-Østerlund.
Sammenhængen kan være på grund af gode muligheder for idræt i en kommune, fordi der er et stort udbud af idrætsanlæg, som bliver brugt meget af foreningerne, som derfor kan vokse. Eller der kan være dygtige foreninger, som mange gerne vil være med i, som får kommunen til at opføre gode idrætsanlæg. Eller der kan være andre mulige forklaringer.
– Årsag og virkning er enormt svært at sige noget sikkert om i sådan en type undersøgelse, siger han.
Overordnet er deltagelse i idræt betinget af alder, køn og uddannelse. For børn indtil sjette klasse er otte/ni ud af ti med i en idrætsforening, for unge falder tallet noget, og for voksne er tæt på fire ud af ti med i en forening. Udover de fysiske rammer er der andre ting, der betyder noget for idrætsdeltagelse. En af de vigtigste faktorer er foreningernes tilbud.
– Foreningerne er rigtig dygtige til det forpligtende tilbud i for eksempel en fodboldklub med træning to gange om ugen og en kamp i weekenden og et socialt liv udenom, som tiltaler rigtig mange, og som er vigtigt. Men der er bare også den anden side med voksne, som vægter højt, at det kan være fleksibelt, og som gør det primært for motionens skyld. I nogle foreninger kan de også det, men der er rigtig mange foreninger, der ikke tænker i den retning. Det kan være en barriere i forhold til at få flere aktive i foreninger, siger Karsten Elmose-Østerlund.
– Nogle steder er de begyndt med et koncept med færre på banen, hvor man bare mødes og spiller fodbold. Det kan være fire mod fire, og det behøver ikke nødvendigvis være de samme spillere hver gang, for de skal ikke lære at spille sammen.
Desuden er der spørgsmålet om ledige tider til idræt. Tidligere har andre studier vist uudnyttet kapacitet i idrætshallerne. Op til fire af ti haltider på en dag kan være ubenyttede, ofte udenfor foreningernes tider fra kl 15.00 til ud på aftenen. Hvis andre brugere fik adgang til faciliteterne, ville en kommune dels kunne få brugt idrætsanlægget mere, øget idrætsdeltagelse og måske tiltrække folk, der ikke normalt ville komme i en sportshal. En anden mulighed for mere aktivitet er nytænkning med nye funktioner og plads til friere måder at bruge stedet, når der skal bygges nye idrætsanlæg.
SDU’s undersøgelse har ikke kigget specielt på data fra fynske kommuner, fordi den har dækket hele landet. Karsten Elmose-Østerlund har svært ved at se, at Fyn eller Region Syddanmark i det hele taget skulle adskille sig fra resten af landet.
– Foreningslivet, størrelse på foreningerne, medlemssammensætningen. Det minder meget om hinanden i hele landet, når man lige ser bort fra København, hvor der er flere små foreninger og mangel på faciliteter. Men intet tyder på, at Fyn som sådan skulle adskille sig fra foreningslivet andre steder i Danmark. Det ligner hinanden meget, siger han.
Det var heller ikke muligt at se tydelige forskelle mellem kommuner på landet og i store byer. Om det var en lille eller stor kommune viste sig ikke at have væsentlig betydning for deltagelsen i foreninger.
