Pr. 1 september er Kim Nielsen tiltrådt som ny Idrætskonsulent i Fynske Idrætsforbund.
Kim har igennem hele livet haft en stor berøringsflade med fynsk idræt, både som aktiv inden for flere sportsgrene som tennis, svømning/vandpolo, fodbold, golf m.m. Han har også deltaget aktivt i foreningsarbejde i forskellige sammenhænge, og han var i en længere årrække ansat på Fyens Væddeløbsbane – først som marketingchef, og senere som daglig leder.