I dag afviklede Fynske Idrætsforbund første Unglederakademi.
Unglederakademiet er et leder kursus for ledere i aldersgruppen 16-25 år. Idrætten har brug for unge der går ind og påtager sig ansvar i foreningerne, og det er vigtigt for Fynske Idrætsforbund at bakke om det. Unglederakademiet har fokus på den personlige udvikling, så deltagerne først bliver klogere på sin egen ledelsesprofil. Eftermiddagen gik med fokus på, hvordan man kan udvikle sin egen forening, med mulighed for at arbejde med konkrete aktiviteter, man kan tage med hjem.
Kurset afvikles i samarbejde med Udviklingskonsulent Michael Grube Andersen, der med sikker hånd guidede deltagerne igennem kurset.
Fynske Idrætsforbund er meget stolte over at have fået igangsat denne uddannelse, og vi håber vi fremadrettet kan sikre dygtige ledere i den fynske idræt.