Middelfart Sparekasse prisen til Charlotte Laursen

Hvert år uddeler Fynske Idrætsforbund en mandlig og en kvindelig lederpris. Årets kvindelige lederpris, Middelfart Sparekasse prisen gik til

Charlotte Laursen, Kerteminde Vandskiklub

Charlotte har været formand for Kerteminde vandskiklub siden 2012, har været aktiv i klubben i over 25 år.

Kerteminde vandskiklub er en breddeklub, hvor der også er plads til eliten.Som formand har Charlotte arbejdet for at få klubben til at fungere både som en elite,- og i særdeleshed også som en breddeklub, hvilket er lykkedes til fulde, hvilket klubbens store aktivitetsniveau samt medaljeliste taler sit tydelige sprog om, hvor klubben de seneste 2 år for første gang siden stiftelsen i 1952 har vundet en Danmarks idrætsforbund guldmedalje ved danmarksmesterskaberne i juli 2015.

Hvis du spørger unge danske vandskiløbere (fra hele landet) om de kender Charlotte, vil svaret være et rungende ja. Charlotte kan hurtigt samle de unge fra andre vandskiklubber til socialt samvær udenfor sæsonen og gør det. Charlotte har udviklet Junior fun tour, hvor der er fokus på samvær på tværs af klubber samt aktiviteter på land, da der er en del ventetid i vandski, hvilket tit kan være en udfordring for børnegruppen. Et projekt forbundet har taget til sig, og som også er kopieret i andre lande.

Ligeledes har Charlotte flere gange taget initiativ til arrangementer for udsatte grupper. Har kan nævnes arrangement for ben-amputerede, specialskoler, ungdomsskoler osv., og seneste initiativ  har hun stået bag at invitere byens Syriske flygtninge ud i vandskiklubben for at hygge, grille og stå på vandski.

I Kerteminde vandskiklub er der plads til alle, hvilket kan ses på medlemslisten, som både rummer spastisk lammede og paraplegikere. Selvom vandski er en dyr sportsgren, viser hun igen, at der skal være plads til alle, med hendes involvering og planlægning af opgaver, hvor klubben kan tjene penge, for at holde kontingentet nede.

Charlotte er med sin kreative tilgang til formandsposten altid i gang med nye projekter. Hun stiller store krav til sig selv. Hun tilbyder altid sin hjælp hvis der er nogen som har brug for en ekstra hånd.

Der ud over er Charlotte valgt ind i bestyrelsen i Dansk wakeboard- og vandski forbund, samt er aktiv i Danmarks idrætsforbund, hvor hun har været med til at starte en interessegruppe/forbund som skal tilgodese de små speciel forbund.

Charlotte engagerer sig meget i den idrætspolitiske dagsorden, til gavn for Kerteminde Vandskiklub, Dansk Wakeboard -Vandski Forbund og ikke mindst Kerteminde Kommune.

Fynske Idrætsforbunds formand Bernt Nielsen overrækker prisen til Charlotte Laursen.

 

***HUSK BILLEDE FRA POST***