FRIVILLIG: En god dag i cykelskolen

Der er meget at se til for de frivillige idrætsledere, når fire skoleklasser kæmper mod hinanden på cykelbanen i Odense. Planlægning og erfaring er nøgleordene for arrangementet, som er et tilløbsstykke for skolerne.

– Man kan falde ned og dø, hvis man kører helt oppe på banen. Så man skal køre fandens hurtigt, siger Victor, som lige er kommet ned fra cykelbanen.

Han vil have sin lærer til at køre ti runder på banen ved barrieren. Han har ikke selv prøvet, for ’man skal have en god kondition’, og det har han ikke, siger han. En anden fra Victors klasse har trænet på forhånd, og har fået gode råd af sin far. Da han bliver spurgt om cykeltræningen svarer han, at det gode ved det er, at det er en tur med klassen, hvor han kan bruge noget energi.

Det er torsdag i januar til skoleturnering på cykelbanen i Odense. Fire syvendeklasser fra Højmeskolen har fået blå, orange, grønne og sorte veste, og stiller op mod hinanden i fire discipliner på cykelbanen, på forhindringsbaner og på e-cykler. Nogle af eleverne har prøvet at køre på banen, for skolen fra det sydlige Odense har været med tidligere.

– Det er en fælles oplevelse, som de er sammen om udenfor skolen. De får set forskellige sider af hinanden. Der er nogle, der har svært ved de boglige fag, som får en succesoplevelse her. Nogle har svært ved at være i klassen, og har godt af fysisk aktivitet. De fleste får meget ud af det, siger Linda Eriksen, som er dansklærer for 7A med de sorte veste.

Det handler om at køre stærkt og også om at køre langsomt

På cykelbanen kører rytterne med god afstand under opvarmningen til omgang på tid. Fire konkurrencer bliver afviklet samtidig. På forhindringsbanerne på inderkredsen handler det om balance og kontrol. Det gælder om ikke at sætte foden ned på ruten over små høje og gennem kurver. For nogle elever kan det være vigtigt med træning i at styre cyklen, fordi de ikke har været vant til at cykle, og andre kan måske klare sig bedre her end på banen, hvor det handler om at køre stærkt.

Bag startstregen holder starteren fast i rytteren, der skal køre. Flaget går ned. Ved dommerbordet på inderkredsen trykker tidtagerne på deres ure. I heat fem kører Victor i grønt i tiden 26.78 og Villads i orange i 27.81. På papiret ser det ud som et tæt løb, men det er det ikke i banecykling. Det er let at se forskellen og især for de ældre herrer med stopurene. Ulrich Walther er en af tidtagerne. Han bruger altid to stopure for en sikkerheds skyld, hvis der skulle være noget med batterierne.

Han har mere end 60 år som cykelrytter bag sig, mest landevejsløb og ikke så meget banecykling, og har i den tid fulgt cykelbanen i Odenses historie. I gamle dage var der totalisatorspil på cykelbanerne, og i 1960’erne kom der gerne op til 10.000 tilskuere til de store stævner, som altid hed noget med Grand Prix eller mindeløb. Det internationale cykelsprog er fransk, og rytterne blev omtalt som monsieur coureur, fortæller han.

Efter Ulrich Walther selv var stoppet med at konkurrere, var det et naturligt skridt for ham at begynde at hjælpe i klubben som frivillig, og sådan var det også for de fleste af hans jævnaldrende, siger han.

– Da vi sluttede som aktive, som licensryttere, blev vi officials på banen og ind imellem på landevejen.

Skolecyklingen kan kun finde sted takket være frivillig arbejdskraft. I dag er der atten frivillige på cykelbanen: starter og flagmand på hver side af banen, speaker, tidtagere, manden ved computeren, to ved hver forhindringsbane, to ved e-cyklerne og andre med andre opgaver. Seks af dem kommer fra cykelsporten, der er en tidligere bokser, nogle fra fodbold og håndbold og en tidligere jockey. Ulrich Walther har ansvar for kontakten til de to, der ikke har computer.

– Husk trafikreglerne på cykelbanen, højre om når i overhaler, lyder det fra højttalerne fra speakeren, som kommenterer og opmuntrer og giver tider til alle løbene.

Der er et mindre problem, før et løb kan skydes i gang

– Vi håber stadig nummer 15, Freja, kommer senere, siger stemmen. Ingen ved hvor Freja er henne, men det er stort set også den eneste forhindring i løbet af dagen. Det hele er meget velorganiseret og virker samtidig meget afslappet. Alting bliver afviklet præcist, og det er takket være omhyggelig planlægning og erfaring gennem længere tid. De fleste har prøvet det meste, der kan ske, så ingen stresser eller hidser sig unødigt op.

– Vi møder ind kl. 6.45. Vi ved lige præcis, hvad vi skal gøre. Vi sætter ting ud, og gør det hele klar, og så er der rundstykker og kaffe, siger Ulrich Walther, som bliver afbrudt af børn, der gerne vil se deres tider. Det må de selv finde på sedlerne.

Skolecyklingen startede i 1995. Der var færre tilmeldte skoler dengang, og der var mange aflysninger på grund af dårligt vejr. Regn er ikke noget problem på den indendørs cykelbane, og mange flere skoler er med i programmet, så i alt 6500 skoleelever var med i cykeltilbuddene i 2018. For klubben er det ikke svært at finde nye frivillige, når der er brug for det.

I en alder af 80 træner Ulrich Walther onsdag, fredag og søndag foruden at cykle dagligt til købmanden og andre steder.

Han husker de syriske børn, som kom til banen efter flygtningekrisen for nogle år siden.

– De kunne ikke tale dansk men engelsk, og mange piger kunne slet ikke cykle, og de kørte ind i ting og væltede. Det var rørende at se, hvordan de drønede ind i alle møbler på banen. Men de ville lære at cykle, og det gjorde de også.

Han ser ikke arbejdet på cykelbanen som noget, han skal have noget ud af, et udbytte, men som noget der er naturligt at gøre, og som han under alle omstændigheder får en masse ud af.

– Der er en vis tilfredsstillelse i at vide, at man kan endnu. Så er der kammeratskabet og at opleve børnene, når vores egne børn og måske børnebørn er flyttet, siger han.

Ændrer elevers forhold til at cykle

Skoleturneringen handler om konkurrence og oplevelser udenfor skolen men også om at få flere børn til at cykle. På en almindelig hverdag i trafikken kan der ske meget, som man skal kunne forudsige og reagere på. Læring er også en del af projektet. I afgangseksamen i matematik for 10. klasse sidste år handlede en del af opgaverne om cykelbanen med udgangspunkt i cykelklubbens arbejde med skolerne. Valgfaget for de ældre klasser handler om fysiologi, matematik og visualisering og koncentration foruden den fysiske træning.

– Det går ud på at kombinere fart på den ene side og balance, forudseenhed og snarrådighed på den anden. De skal køre hurtigt på cykelbanen og langsomt på forhindringsbanen, hvor de skal lære at styre cyklen og koordinere. Og så er der e-cyklerne som handler om rå power, siger Allan Poulsen, projektleder for skolecykling og næstformand i cykelklubben.

De forskellige discipliner i løbet af dagen betyder, at det ikke bliver kedeligt, og at alle børn kan finde noget, de er gode til. Klasserne har rangeret eleverne, så alle opgørene på cykelbanen bliver så lige som muligt. Det er vigtigt for cykelklubben, at der er en fair og lige konkurrence.

– Rent psykologisk tror jeg vi har ramt de rigtige aspekter, siger Allan Poulsen.

Skolecyklingen med tre forskellige tilbud startede i sin nuværende form i 2015, og har været meget succesfuldt. Når der bliver åbnet for tilmelding, går der tre timer, før alle dage er bookede, så nogle skoler kan slet ikke komme til at køre.

Linda Eriksen fra Højmeskolen har oplevet, at træningen på cykelbanen har gjort noget for elevernes forhold til at cykle.

– Der er mange positive ting. De får lært at bruge cyklen, og det skal de alligevel fra syvende klassetrin, hvor de skal cykle til alle aktiviteter udenfor skolen. Desuden får de øvet motorik og balance foruden motion, og lærer at forudsige ting og afprøve grænser. De har fået et forhold til cyklen som et redskab, som skal fungere godt, og så bliver det også bedre at cykle. Før satte de sig op og kørte, det handlede om transport fra a til b, siger hun.