Motion hjælper på sundheden. Træning hjælper ældre med at klare sig i længere tid og med at have et aktivt og socialt liv. I Ældreidrættens Hus i Odense går mellem 800 og 1000 ældre til motion hver uge.

Knud Jensen står på ét ben på en trampolin, mens han støtter sig til en stok. Det er en øvelse for balancen. Han går videre med andre øvelser på gulvet og med en bold, som har til formål at styrke ryggen.

– Det er øvelser, jeg har lært på sygehuset, siger Knud Jensen, som har haft en diskosprolaps, og siden er fortsat med genoptræningen i Ældreidrættens Hus i Bolbro.

Han er en af ni deltagere i dag, hvor træningen især handler om at styrke benene. Der er andre hold, hvor det handler om grundtræning, som kommer hele kroppen igennem, og hold som i dag for folk med specifikke behov. Mange har skavanker, eller håber træningen kan hjælpe til at undgå at få det senere. Instruktøren styrer opvarmningen, hjælper og skubber på, når der er brug for det.

– Du kan mere end du tror, siger instruktøren Anne-Mette Mortensen til en deltager på en stepmaskine.

– Nu tager du et minut, hvor du puster ud, og så tager du en tur mere.

Mellem 800 og 1000 ældre over 50 år går til motion i Ældreidrættens Hus. For mennesker oppe i alderen er fysisk træning nok sjovt men også blodig alvor. Det handler om at ruste sig for at kunne have det godt så lang tid som muligt. Nogle bruger træningen til at komme til hægterne efter en operation, og andre håber at forebygge senere skader. Huset får støtte til driften af kommunen, og de penge er givet godt ud, fordi sundere ældre betyder i sidste ende færre udgifter. Huset er en succes med stor efterspørgsel og ventelister til enkelte hold, og sidste år var der indvielse af et nyt fitnesshus bag skolebygningerne.

Træning hjælper på skavanker
I caféen efter træningen sidder Marianne Post Rasmussen og Else Olsen, som begge går til forskellig idræt fire gange om ugen.

– Når vi er blevet pensionister, skal vi gå til noget, og ikke sidde og kede os, siger Marianne Post Rasmussen.

De har begge to dårlige knæ. Derfor er træningen i dag god for dem, for den styrker musklerne i benene, så de bliver stærkere, og det er med til at skåne knæene for eksempel på trapper. Marianne Post Rasmussen har slidgigt i knæene. Hun har fået opereret sit ene knæ, og det andet skal opereres senere på året.

– Jo stærkere muskler man har rundt om knæet, jo længere tid kan det holde. Nogen kan måske undgå operation på grund af træning, siger Else Olsen, som har været aktiv med fitnesstræning tidligere.

Marianne Post Rasmussen har siden hun var barn spillet håndbold, fodbold og badminton og siden løbetrænet.

– Selvfølgelig har jeg slidt meget på mig selv, men jeg tror ikke det er derfor, jeg har fået slidgigt. Jeg har aldrig skadet knæet, siger hun.

De har ikke klare og bestemte mål for motionen. De træner ikke frem mod et særligt løb eller med ambitioner om at vinde noget, som de gjorde tidligere.

– Vi har som mål at holde os sunde og friske så længe som muligt. Det tror jeg helt sikkert også vi gør. Hvis vi sammenligner med andre på vores egen alder, som ikke træner, så er der en kæmpeforskel, siger Marianne Post Rasmussen.

Det samlede udbytte af træningen handler om sundhed og det fysiske i træningen og om det sociale og at komme ud af døren.

– Vi har det godt, når vi har været gennem en træningstime, siger Else Olsen.

Man kan godt starte uden at have prøvet motion før
Ikke alle har ligesom de to tidligere været aktive med idræt. Det kan sagtens lade sig gøre at starte sent med træning og stadig få meget ud af det, siger instruktør Anne-Mette Mortensen.

– Dem der profiterer mest er tit dem, der ikke har været vant til at gå til idræt. Jeg snakkede med en, der ikke kunne gå for et år siden, og nu kan cykle på motionscykel og selv bevæge sig omkring. De kan få mere ud af det, fordi de ikke var klar over, at det kan gøre så meget.

Træningen er ret hård på de normale hold, så nogle bliver frustrerede i starten. Der er andre tilbud til de ældste, som måske skal have mere hjælp, og hold for KOL-patienter med fokus på åndedrættet. Der er dog også mange med KOL, som deltager på de normale hold.

– Vi har fat i rigtig mange brugere. Vi vil gerne have fat i flere, som måske sidder alene, for der er noget socialt i at komme her også. Det kan være med samarbejde med patientforeninger og lægehuse, som i forvejen har kontakt med den gruppe. Det er også et spørgsmål om ressourcer, men det er altid et mål at så mange som muligt er aktive, siger Anne-Mette Mortensen.

– Vi kan måske inspirere nogle, men vi prædiker ikke sund livsstil. Om folk ryger, drikker eller bevæger sig for lidt er deres eget valg.

Overordnet betyder motion bedre sundhed og med det følger mindre udgifter for sundhedsvæsenet og kommunen. Nogle gange har der manglet forløb efter genoptræning i sundhedsvæsenet for at fortsætte med et træningsforløb, og det kan Ældreidrætten hjælpe med at give. Anne-Mette Mortensen er glad for arbejdet som instruktør, og har arbejdet i huset i 24 år.

– Jeg har været lang tid om at finde ud af det, hvis jeg ikke kunne lide det, kan man sige. Jeg kan godt lide målgruppen, fordi de har lyst til at komme her. Jeg kan undervise i det, jeg selv har lyst til, som jeg synes er spændende. Der er en rar omgangstone, som gør det hyggeligt at være i gang i timerne, siger hun.

– Og hjælpsomheden. Deltagernes omsorgsfuldhed overfor hinanden. De lægger mærke til, hvis der er nogle, der ikke er her. De hjælper med kørsel, hvis der er nogle, der har svært ved at komme herud, og efter træningen mødes mange fra holdene for at drikke kaffe.

Kategorier: Nyheder